Fra Bladet Maritim Kontakt - 1:
Sluppen Ruth
- rapport om restaureringen af Nationalmuseets slup

af Morten Gøthche

Udgivet 1980.

Sluppen Ruth, der er bygget i 1854 i Svinør i Norge, blev 1968 testamenteret til et kulturhistorisk museum og ejes i dag af Nationalmuseet. Der er siden da gjort flere forsøg på at bevare sluppen for eftertiden, men takket være en bevilling fra Lodbergs Legat på 200.000 kr. har det nu været muligt at starte projektet op. Dette er naturligvis ikke nok til at fuldende restaureringen, men bevillingen bragte projektet over netop det kritiske punkt, hvor det var spørgsmålet om at bevare eller hugge skibet op. Inden for rammerne af de 200.000 kr. er det muligt at få repareret skroget op til skandækket, dvs. reparation på køl og stævne, udskiftninger i spanter samt opplankning med helt nye klædningsplanker. på sluppen, der står på Brdr. Andersens Værft i Vest Vildsund, er denne første fase af restaureringsarbejdet allerede godt i gang og forventes færdigt i foråret 1980.

 

Sluppen Ruth På bedding hos Brdr. Andersen, Vest Vildsund, Sommeren 1973. Man er her i færd med at foretage nivvellement af koter på dækket. På Skrogsiden ses opstregningen af tværsektionerne. (Foto Nationalmuseet)

Tilbage står nu at få lagt "låg" på den åbne skrogskal, dvs. få foretaget udskiftninger i dæksbjælker, lønningsstøtter, få foretaget reparationer på skandæk, vaterbord og lønning, samt at få lagt nyt dæk, inden man med fuld forsvarlighed kan sætte skibet på vandet. Når først anden fase er afsluttet vil Nationalmuseet stå frit med fremtidige løsninger, da skibet vil kunne bugseres fra stedet til en hvilken som helst destination.

Opmåling og registrering
Forud for projekteringen af en restaurering af denne art er det vigtigt at få indsamlet så mange oplysninger vedrørende skibet som muligt. Her vil nogle af de vigtigste kilder være billeder og dokumenter i forskellige arkiver samt interviewer med de mennesker, der har sejlet med skibet. Endelig vil en opmåling, og i forbindelse hermed den bygningsarkæologiske undersøgelse af fartøjet, give mange værdifulde oplysninger.

De første opmålinger af sluppen blev foretaget i maj 1973. Opmålingerne, der primært skulle danne grundlag for en linietegning, blev foretaget efter at skibet var kommet på slip hos Brdr. Andersen. Opmålingen indledtes med først at fastlægge et passende antal tværsektioner - færre over midten og tættere mod enderne, hvor skroget krummer stærkt ind. De enkelte sektioner mærkedes fortløbende med bogstaver begyndende med sektion A fra forstævnen. Forud for opmålingen blev sektionerne markeret med en kridtstreg vinkelret på kølen og vinkelret på centerplanet. Opmålingen af de enkelte sektioner blev foretaget efter triangulationsmetoden. Metoden, der er beskrevet af Olav Hasslöf i Sjö-historiska årbok 1945-46 (Kulturhistoriska båtundersõgninger av Olof Hasslöf och Henry Magnusson), går ud på, at man fra to faste punkter med en kendt afstand indmåler alle ønskede punkter i sektionen: Målingen giver en trekant hvor alle tre sider er kendte. Punkterne, der ved opmålingen blev målt, var underkant køl, spunding og underkant skandæk, underkant lønning, og er imellem et passende antal punkter på skrogsiden - nok til at give tilstrækkeligt grundlag for en jævn linieføring ved optegningen af linietegningen. De enkelte sektioner fikseredes i forhold til hinanden ved at indmåle en snor trukket parallelt med kølen. Snoren kommer ved udtegningen til at fremstå som et punkt, hvorefter man placerer sektionerne indbyrdes. Sektionerne fikseredes i forhold til lodret og vandret ved også at indmåle det punkt, hvor det vandrette plan gående ud fra snoren, skærer linien mellem de to faste punkter, eller disses forlængelse ud over punkterne. Det forudsattes ved opmålingen at de to skrogsider var ens, og at det derfor kun var nødvendigt at opmåle den en side. I dette tilfælde blev det bagbordssiden, der blev opmålt. Skibets for- og agterstævn blev opmålt efter samme princip. Et passende antal punkter blev afsat på spundingslinien og indmålt i forhold til de to punkter. I samme punkter måltes bredden på den pågældende stævn.

Ved samme lejlighed blev der også foretaget en opmåling af dæksplanet. og der blev lavet et nivellement af springet. Igen blev der fastlagt et passende antal tværsektioner, der dog ikke var sammenfaldende med sektionerne på skrogsiden. Fra et bestemt punkt på forstævnen og til disse sektioners skæring med lønningen i den ene side blev der taget et mål. Samme mål overførtes i lønningen i modsatte side. Sektionerne kom derved til at stå vinkelret på centerlinien. Derpå blev bredden på sektionerne, hvor det kunne lade sig gøre for dækshusene, målt. Ud fra faste fikspunkter, der dannedes af de enkelte sektioners skæring med lønningen, blev de vigtigste punkter på dækshusene, luger, nedgangskappe, halvruf m.v. samt længde og bredde på disse målt. For få springet på skandæk og lønning blev der foretaget et nivellement. I de enkelte sektioners skæring med lønningen blev der målt koter på oversiden af skandækket udvendig og oversiden af lønningen ved udvendig kant. Koterne blev målt i begge sider, der kunne udregnes middeltal til brug for udtegningen. Endvidere blev der målt koter på luger og andre dækshuse, samt i dækkets midterlinie, så bjælkebugten eller dækkets pilhøjde kunne tegnes.

Denne opmåling af skroget ville imidlertid ikke være nok, da den kun danner grundlag for linietegningen. Linietegningen er en grafisk fremstilling af skibets form og består af en række planer, der i forskellige stillinger skærer skrogets yderside. Men linie-tegningen giver ikke alle de detaljer, som en konstruktionstegning giver. Konstrukrionstegningen giver oplysninger om dimensioner på alle de dele, der indgår i konstruktionen, samt disses stilling til hinanden. Der skulle derfor foretages yderligere opmålinger på sluppen for at skaffe grundlag for denne tegning.

Denne del af opmålingen blev foretaget i februar 1974. Ud fra de allerede foretagne opmålinger af dæksplanet, blev der lavet en mere detaljeret opmåling af de forskellige konstruktionsdele. Der blev målt bredder på skandæk, vaterbord, lønning, dæksfisk m.v. Ligeledes blev dimensioner og placering af lønningsstøtter målt. Som en ekstra kontrol blev længder og bredder på dækshusene målt igen. Under dæk blev alle dæksbjælker, kraveller, stik-bjælker, horisontale knæ, dæksbånd m. m. målt. På en skitse af dæksplanet, der på den ene halvdel viser dækket med dækshuse. uger, spil osv., og på den anden halvdel viser dæksbjælker med karme, blev de forskellige mål indsat og dimensioner angivet. På samme skitse blev alle spantetoppe der kunne registreres, angiver med placering og dimension.

Mål på køl, for- og agterstævn, kølsvin, placering og dimensioner på spanter blev indført på en skitse visende længdesnittet på skibet. Dimensionerne på alle de konstruktionsdetaljer, der blev gennemskåret af længdesnittet: lugekarme, halvdæksskot, rufkarme, rufklædning m.v. blev opmålt. Endvidere blev der foretaget en opmåling af forlukafet og af skipperens kahyt, der også gennemskæres af længdesnittet, samt en mere detaljeret opmåling af ankerspillet. Til slut blev der foretaget en registrering af profiler, malingsspor og andre dctaIjer, der senere ville kunne bidrage til at belyse de ændringer skibet har gennemgået gennem tiderne. Efter denne bygningsarkæologiske undersøgelse blev hele skibet gennemfotograferet.

Efter hjemkomsten blev opmålingerne af Ruth tegnet ud. Først blev der lavet en linietegning på grundlag af opmålingerne fra sommeren 1973. Tegningen foreligger i mål 1:20 og indeholder opstalt med vertikaler, vandlinier, sent og spanterids. Derpå blev konstruktionstegningen udført. Også den er i mål 1:20. Den indeholder længdesnit og dæksplan, hvor bagbordssiden af planen viser det fulde dæk med dækshuse. Styrbordssiden viser et snit lagt umiddelbart under dæksplankerne, så man ser dæksbjælker, kraveller knæ, bånd m.m. samt karme af luger, ruf, nedgangskappe osv.

Beskrivelse af sluppen
Skibet er hækbygget i kravel eg på eg. Fartøjet har et bredt, fyldigt forskib med herfra løbende fine linier ud mod agterskibet, hvor de afsluttes i et smalt spejl i den udragende sluphæk. Sluppen har ét dæk og halvdæk, én mast, der står fremme i tredjedelspunktet, hvor skroget er mest fyldigt. Mellem masten og halvdæksskottet er der en stor luge. Storlugen har høje karme og en langsgående skærstok. Lugedækslerne er delt i centerlinien og har fald til begge sider. Foran masten står endnu en luge, men mindre end storlugen. Og foran den igen er nedgangskappen til forlukaffet. Helt fremme i forskibet står ankerspillet og palstøtten. Spillet har ikke, som normalt vippetøj, men drejes med håndsving, som på et krøbbelspil. På halvdækket er der over agterkahytten et halvruf. Halvruffet har et lille skylight midt på ruftaget. Adgangen til skipperens kahyt er på agterkanten af halvruffet i styrbords side. Spor i skibet viser at kappen også har været her før skibet fik styrehus.

 

Opmålingstegning af Ruth visende længdesnit og dæksplan. Skibets motor, styretøjet, samt apteringen i forlukafet var ved opmålingen taget med på denne tegning. (Opmålt og tegnet af forf.).

Ruth's sidste motor var ved opmålingen taget ud, men af sporene i skroget ses, at skibet ikke var "født" med motor: Kølsvinet er skåret af umiddelbart foran motoren. I stedet er der, for at kompensere for denne svækkelse i et af skibets vigtigste styrkeelementer, indlagt slanger, kraftige egeplanker, på begge sider af motoren. I forbindelse med motorinstallationen er der på agterkanten af agterstævnen sat agterstævnspålæg for at give plads til skruetøjet. Desuden er der på forkanten af halvruffet påbygget et motorruf. Ruffet står så tæt til storlugen, at der knapt er plads til en fod. Over motorruffet er der et skylight - større end det på halvruffete Adgangen til maskinrimmet har været gennem en kappe på forkanten af motorruffet i styrbords Side. Sluppen har sandsynligvis siden motorinstallationen været styret med det rat, der endnu sad på skibet ved opmålingen. På siden af agterstævnen sad der endnu planker tilbage fra en tidligere rorbrønd. Den nuværende rorstamme er af jern og er boret gennem agterstævnspålægget. Ved opmålingen stod der en pumpe på sidedækket i bagbords side ud for agterkanten af storlugen. Et hul i tværfisken mellem forlugen og nedgangskappen og et tilsvarende hul i kølsvinet lodret under kunne tyde på, at pumpen har stået der på et tidspunkt.

Indretningen i kahytten følger halvdækket ovenover. Tværskotterne står under henholdsvis halvdæksskottet og under agterste rufendebjælke. De langsgående skotter eller køjesider følger rufkarmen ovenover. Ved agterskottet og på et stykke af køjesiderne er der kistebænke. En stor motorkasse har optaget pladsen på forskottet. Inde under halvdækket er der i hver side en køje. For enden af køjerne op til forskottet er der skabe. Agterude fortsætter kølerne et stykke forbi agterskottet. Fra kistebænken ved agterskottet går der en kort lejder op i kappen. Modsat denne, på den anden side af agterstævnen, er der et skab med to låger. På oversiden af halvdæksskottet er der i styrbords side slidspor, der kan stamme fra en tidligere nedgangskappe på forkanten af halvruffet.

Adgangen til forlukafet sker gennem nedgangskappen for om forlugen. Der er ingen lejder, blot tre halvrunde trin med en knægt under, sømmet fast på tværskottet. Trinene var i øvrigt sømmet fast på en nu fastspigret lem ind til lastrummet. Selve indretningen af lukafet, såvel som dele af garneringen var ved opmålingen fjernet, men malingsspor på tværskottet siger noget om den tidligere indretning: I bagbord har der været en smal "køje" helt oppe under dækket, og i modsat side en bredere "køje" midt imellem dørk og undersiden af dækket. Hvilken af disse, der har været den egentlige køje kan ikke siges med bestemthed.

Ved indmålingen af spantene langs kølsvinet registreredes flere gamle spanter. Disse spanter skilte sig ud fra de øvrige ved at have udskårede hakker for klinklagte bord. Hakkerne er senere blevet fyldt ud med kiler. I de gamle spanter var der tillige spor af hullerne for de trænagler, der sammenholdt spanter og klædning. Spanterne var også lavere end de øvrige og gav ikke anlæg for kølsvinet.

Sluppen, der ved opmålingen var uden rigning, viser mange detaljer, der hidrører fra denne. Ud for mastehullet er der i begge sider tre røstjern. Røstjernene består af et kraftigt rundjern lagt dobbelt, så det i den ene ende danner et øje. I den modsatte ende er det afsluttet i to tværstillede øjer, hvor bolten fra den nederste jomfru har siddet. Ud for agterkanten af storlugen i bagbord ses endnu holten for bakstaget. Sluppen har stadig bøjlen for klyverbommen På stævnen med bolten for forstaget. På forkanten af paIstøtten ses hullet for klyverbommens tå, og over dette en jernbøjle for fastgørelse af forgrejerne. Midt på forstævnen sidder besIaget for vaterstaget. Endelig sad der ved opmålingen en kort løjbom på hakkebrættet agter. Ved siden af skibet lå den nederste ende af masten. Den er formentlig knækket lige over dækket. Der blev ved undersøgelsen af skibet kun fundet få inskriptioner. På indvendige agterkant af storlugen var der indhugget" ll 97/100". Over køjen i bagbord er der på skottet i forlukafet skåret bogstaverne K. O. J. lodret over hinanden. Skibets originale navnebrædder findes i dag på Limfjordsmuseet. Der har siddet to på spejlet: Et med navnet Ruth og under dette hjemstedet: Nykøbing M. På styrehuset har der siddet endnu et med skibets navn.

Dokumentarisk materiale
På det tidspunkt, hvor Ruth blev opmålt, havde man kun en begrænset viden om skibets femkvart århundrede lange levetid. Man vidste fra de papirer, der fulgte med skibet, at det var bygget i 1854 i Svinør i Norge af P. Willumsen. Hvornår sluppen var kommet på danske hænder vidste man dengang ikke, kun at den i kilderne første gang i 1895 optræder under navnet Carl Bang af Bandholm. Endvidere vidste man fra skibets papirer, at Ruth i 1898 blev ombygget på Johns. Boas Værft ved Rudkøbing, hvor i den blev klædt om fra klink til kravel. Skibet sejlede derpå under forskellige skippere i Smålandshavet indtil den i 1916 afhændes i Mariager. Allerede året efter sælges Ruth til en til en skipper på Fur. Efter flere ejerskifter inden for kun få år købes sluppen Ruth i 1923 af Lars Dyhr, der har den til sin død i 1968.

Hvorledes Ruth så ud før ombygningen i 1898, og hvad der er foretaget af ændringer siden da, vidste man kun lidt om. Her var den vigtigste dokumentation for skibets udseende et skipper-billede, der viser Ruth efter at den har fået motor, men inden 1923, hvor den overtages af Lars Dyhr. Billedet tilhørte den forrige ejer, der også lod billedet male. Skibet fører på dette billede fuld sluprig dvs. storsejl, stagfok, klyver og råtopsejl. Maleriet er et typisk skipperbillede, naivistisk malet, men med en sandsynligvis sand gengivelse af detaljerne. Detaljerne stemmer overens med de eksisterende spor af rigningen på skroget: tre røstjern i begge sider, bakstaget, den korte løjbom agter, klyverbommen med det lavtsiddende vaterstag, Kunstneren har ladet skibet krænge let over til læ og tillader et kig ind på dækket. Man ser her tydeligt ankerspillet, nedgangskappen, forlugen og storlugen. På det sammenbyggede halv- og motorruf ses nedgangskappen til skipper-kahytten på agterkanten af halvruffet. På forkanten af motorruffet ses også kappen til maskinrummet. Endvidere ses skylighterne på henholdsvis motorruf og halvruf. På billedet ses også at skibet styres med rat. Endelig ses to jolledavider ragende ud over hækken, dog uden jolle, samt finkenet langs sidedækket på halvdækket.

Senere, i årene frem til i dag, er der dukket andre og lige så vigtige ting frem, der kan være med til at sammenstykke dette stykke sejlende kulturhistorie , som sluppen Ruth jo er. Under formodningen om at Ruth skulle være bygget til skudefarten mellem Nørrejylland og Sydnorge, og at den sandsynligvis er en Danmarksslup, lykkedes det at få fat i nogle gamle sejlrids af disse fartøjer. Sejlridsene stammer fra en bog, der har tilhørt sejlmager J. Ø. T. Bugge Malmøe ved Mandal i Norge. Sejlridsene viser nogle små slupriggede fartøjer, der skulle være de såkaldte Danmarksslupper. Tegningerne er spækket med udregninger på længder og mængder af dug, der medgår til de forskellige sejl. I den forbindelse dukkede også to Klysnertegninger op af Danmarks-slupper. Det ene er af sluppen Raketten af Svinør ført af captain T. Willumsen tegnet af I. Klysner 17/4 1852 (Rettelse: Tegnet af Johs Klysner. Torben D. Krog), og det andet er sluppen Magneten af Svinør ført af captain H. C. Uldriksen tegnet 21/3 1852.
Tegningerne viser det pågældende fartøj set fra siden sejlende med vinden foran for tværs, og set agterfra på læns. Her ses det klinkbyggede skrog tydeligt. Sluppene fører storsejl, stagfok, klyver og råtopsejl. Desforuden fører de en jager sat flyvende mellem nokken på klyverbommen og toppen af topstangen. Fartøjet styres med rorpind. Bag rorsmanden anes nedgangskappen til skipperens kahyt. Tegningerne giver i detaljer, hvad sejlridsene ikke viser. Derimod giver de kun få oplysninger om dæks-eksteriøret.

 

Skibsportræt af sluppen Ruth malet af ukendt kunstner. Billedet er formentlig udført i årene 1920 til 1923.


(Portrættet ejes af bådebygger Holger Brinck, søn af en tidligere ejer af Ruth N. A. (Brinck) Mortensen).

Det gør derimod de dokumenter vedrørende Ruth, der findes på Thisted Distrikttoldkammer. Der findes i disse dokumenter målingsbeviser fra før ombygningen i 1898 - ja så langt tilbage som til 1888, hvor den kommer på danske hænder. I dokumenterne, der bl. a. viser sig at indeholde en afskrift af biilbrevet fra byggeåret 1854, kan man tydeligt følge hvorledes skibet gradvis tilpasser sig den danske småskibstradition. I forbindelse med en forespørgsel angående materiale om Ruth fik Nationalmuseet tilsendt endnu et sejlrids fra sejlmager Bugges bog. Det viser et sluprigget fartøj, der ejes af H. C. Ulriksen, Svinør. Tegningen er dateret juli 1854. Ejeren og tidspunktet stemmer overens med de oplysninger, der findes på Ruth.

Det sidst ankomne dokumentariske materiale er en række amatørfotografier, der stammer fra et familie-album fra den nu afdøde enke af Lars Dyhr, Ruth's sidste ejer. Mellem disse fotografier er der et billede af Ruth med den gamle sluprig, desværre uden topstag (senere billeder viser Ruth med en kullet jagtmast). Ruth har allerede på dette billede fået sat styrehus på. Tidligere erfaringer har vist, bl. a. ved restaureringen af galeasen Anna Møller, at det er muligt at omsætte et fotografi til en målfast tegning, når blot nogle få hovedmål i forvejen er kendt. Fotografiet vil derfor komme til at få stor betydning, når man står overfor at skulle rekonstruere sluppens rig. En sammenligning med ovennævnte sejlrids fra Bugges bog vil vise, om den gamle rigning er flyttet med over på Ruth efter ombygningen, eller om der er lavet en helt ny sluprig efter rene danske sejlskibstraditioner.

Skibets historie.
Af et afskrift af biilbrevet fra Lyngdals Sorenskriveri dateret 3.maj 1888 fremgår det, at sluppen Ruth er bygget i 1854 i Svinør i Norge af skibsbygmester Peder Willumsen og skibstømrermand Niels Olsen til skipper Hans Christian Ulriksen af Svinør (muligvis den samme skipper, der to år forinden lader sit skib Magneten af Svinør forevige af kunstneren I. Klysner). Skibet blev samme år i april sat på stablen og derefter af eg og fyrrematerialer, samt med klink bygget fuldfærdig, således at det kunne sættes på vandet i september. Sluppen fik navnet Familien og blev af det stedlige toldkammer sat til 41/2 commerslæster (1 commerslæster er ca. 2 tons). Samme år i juli bliver der hos sejlmager Bugge, Malmøe ved Mandal, syet et sæt sejl til dette fartøj bestående af gaffelsejl, stagfok, storklyver, mellemklyver og gaffeltopsejl.

Man skal nu et kvart århundrede frem i tiden før man i kilderne igen støder på Ruth. Af et målebrev udstedt af det kongelige toldkammer i Løgstør 19. marts 1875 til norsk slup Familien får man et billede af størrelse og udseende på sluppen. Sluppen er hjemmehørende i Mandal og føres af L. Børufsen. Af beskrivelsen fremgår det, at fartøjet har ét dæk, halvdæk, én mast og er hæk-bygget. Forskibet er middelfyldigt og er endvidere bygget på klink af eg med en fuldstændig inderklædning. Hovedmålene, der er i danske fod og decimaltommer, dvs. fod delt i tiendedele, er 37,1', hvilket er længden på dækket målt fra inderklædningen ved siden af forstævnen til spejlklædningen agter. Bredden midt-skibs imellem indtømmerne er 14,5', og dybden i rummet midtskibs er 4,6' målt fra dækkets underside til inderklædningen. Skibet er målt i overensstemmelse med lov af 13. marts 1867 angående skibs måling. Rummet under dæk er målt til 13,66 tons og halvdækket til 0,83 tons, hvilket giver en totaldrægtighed på 14,44 tons.

 

Ruth visende længdesnit og dæksplan. Skibets motor, styretøjet, samt apteringen i forlukafet var ved opmålingen taget med på denne tegning. (Opmålt og tegnet af forf.).

Næste gang Ruth dukker op i kilderne, er det på et betydeligt vendepunkt i sluppens historie. Det er, da den i 1888 overgår på danske hænder. Dette år den 24. april sælges sluppen nemlig, ifølge købekontrakten, til Morten Søren Pedersen Øster, Fejø, Danmark. Det fremgår af kontrakten, at det er B. Christiansen og K. Jacobsen som "pro-cura" for deres brødre L. og Jacob Jacobsen sælger og afhænder sluppen Familien. Købesummen er 950 kr. Efter købet får M. S. Pedersen Øster af vicekonsulen i Cristiansand udstedt et midlertidigt nationalitetscertifikat gældende for to måneder på sluppen Forældres Minde, som han nu kalder skibet. Fartøjet sættes her til 15,26 registertons. Under overværelse af viceconsulen underskrives en erklæring om skibets sødygtighed af to skippere fra Marstal. Den ene er C. N. Christensen fører af skonnerten Marie af Marstal, og den anden er L. J. Bager fører af skonnerten Emanuel også af Marstal.

Af målingsbeviset fra Frederikshavn fra maj 1888, som skibet får efter det er kommet til Danmark, ses en ændring i hoved-målene, skønt de er taget samme sted. Længden er her 36,3' bredden 12,7' og dybden 4,7'. Af samme målingsbevis fås også dimensioner på lugeme, der er meget små. Storlugen er 6 fod lang og 2,4 fod bred og forlugen 2,0 x 2,2 fod. Fartøjet er nu blevet endelig sat til 15,53 brutto-registertons. Det fremgår endvidere at skibet ikke har noget særskilt folkerum og kan derfor ikke erholde noget fradrag herfor. Men allerede i 1889 må sluppen atter måles om. Den har nu fået et folkerum for én mand forude og en større storluge. Af målingsbeviset, der er udstedt i Bandholm i juli 1889, ses det at skibets storluge nu måler 10,35' i længden og 6,85' i bredden. Højden på lugen er én fod. Rummet under dæk beregnes nu til 15,36 tons, hvilket hænger sammen med den større bredde, der nu kan måles i skibsrummet. Største bredde er 13,8' mod tidligere 12,7', skønt der i begge tilfælde er tale om bredden mellem indtømmeret. Til rummet under dækket lægges 1,05 tons for halvdækket agter og 0,47 tons som tillæg for luger. Tillægget for luger er det som rummet i lugerne overstiger 2 % af rummet under dæk + halvdæk. Samlet brt. bliver derfor 16,88 tons. Fratrækkes folkerummet, der er målt til 1,02 tons, fås netto-registertonnagen 15,86 tons.

I 1894 får sluppen et halvruf på agterdækket over kahytten og må måles om igen. Skibet bliver nu målt til 17,36 brt. Rummet under dæk er uforandret 15,36 tons. Halvdæk med halvruf er beregnet til 1,54 tons og tillægget for luger er nu kun 0,46 tons, da halvruffet også skal indregnes i de 2 %. Nrt er brt fratrukket skibets og førerens kahyt (2,38), folkerum forude (1,02) samt lanternerum (0,10). Nrt kommer derved helt ned på 13,86 tons. Der er også sket en ændring i måltagningen af hovedmålene. Ved længden er den oprindelige formulering streget ud, og i stedet er der skrevet "længde fra agterkant af forstævn til agterkant af agterstævn". Længden er dog næsten som før, nemlig 37 fod. Bredden er rettet til "største bredde mellem yderfladerne af yderklædningen". Bredden er 15,7 fod. Dybden er uforandret 4,7'. Det skal tilføjes at skibet samme år den 23. marts 1894 har fået tilladelse til at føre navnet Carl Bang.

Den 6.marts 1896 sælger M.S. Pedersen Øster sluppen til Abraham Josef Gotfred Jonassen, Bandholm, men allerede 11 dage efter, den 17. marts, sælges den videre til Christian Ludvig Hansen, Rudkøbing. C. L. Hansen søger kort tid efter om tilladelse til fremtidigt at føre navnet Marie. I foråret 1898 andrager C. L. Hansen om at erholde fradrag i netto-registertonnagen for følgende rum: "Skibets og Førerens Kahyt under Halvdæk agter, Folkerum under Dækket for, Sejlkøje under Dækket for, Lanternerum under Halvdæk agter", idet sluppen Marie er "...fuldstændig ombygget paa det herværende Skibsværft". Der er her tale om J. E. Boas Værft i Rudkøbing. I målingsbeviset udstedt af Rudkøbing toldkammer den 12. marts 1898 beskrives sluppen nu som fyldig med glat stævn, hækbygget, bygget på kravel af eg og fyr med en fuldstændig inderklædning. Hovedmålene fremstår uforandret, men skibet har fået en større forluge. I)en måler 2,60 x 3,10 x 0,80 fod. Storlugen, der omtrent holder målene fra før ombygningen (6,70 x 10,20 fod), er nu kun en halv fod høj. Rummet under dæk er nu beregnet til 17,66 tons, og når halvdæk med halvruf, samt tillægget for lugerne tillægges, bliver skibets brt på 19,62 tons. Det skal bemærkes at tillægget for lugerne nu er dét som rummet i lugerne overstiger 1/2 % af rummet under dæk og halvdæk med halvruf. Skibets nettotonnage er brt fratrukket skibets og førerens kahyt (4,36), folkerum forude (2,06), lanternerum (0,07) og sejlkøje (0,45). Nettotonnagen kommer således ned på 12,68 tons.

Efter ombygningen sejler C. L. Hansen med sluppen i endnu 14 år, hvorpå han den 13. september 1912 sælger Marie til skibs-fører Hans Christian Petersen, Rudkøbing. Det er med denne skipper at Marie "i en østlig oktoberstorm i 1914, på rejse fra Rudkøbing til Dagelykke med en ladning kul, lå opankret på Rudkøbing yderrev, knækkede ankerkæden natten til den 30. og drev ind på stranden ved Stenodde. Tolv dage efter blev den ved indtrædende højvande og med assistance af den tidligere ejer og fører, bragt flot og slæbt ind til Rudkøbing i ubeskadiget stand". Efter sin mands død den 9.december 1915 sælger Camilla Kristine Petersen den 1. maj 1916 sluppen til skipper Anders Christian Andersen, Mariager. Købesummen er som i 1888, 950 kr. Navnet bliver straks efter købet ændret til Ruth, som den beholder frem til i dag.

Men allerede i november s.å. sælger han den igen. Efter at have sat skibet på grund på Feggerøn i Limfjorden sælger han den til toldopsynsmand og kroejer Peder Chr. Pedersen, Feggesund, og kgl. postfører Kristian Andreas Mortensen, Nykøbing Mors, hver med en halvpart. Købesummen er 2.200 kr. Ti dage senere køber skibsbygmester Søren Larsen, der til gengæld forpligter sig til at reparere fartøjet, når det kommer i havn i Nykøbing Mors, en tredjepart i skibet. Købesummen er 900 kr. Af hensyn til stempelafgiften bliver reparationen sat til 300 kr. 1 forbindelse med dette køb bliver der udstedt en nationaliteterklæring for "partsrederiet for sluppen Ruth".

Året efter den 26. juli 1917 sælges Ruth til skipper Søren Thomasen, Fur, der igen i april 1918 sælger den videre til Thomas Pedersen, også på Fur. Endnu en gang, kun med et års mellemrum, handles sluppen. Denne gang til Niels Andreas Mortensen, Nykøbing Mors. Skødet er dateret 18.juli 1919.1 forbindelse med ommålingen ved installation af en hjælpemotor andrager ejeren om fradrag i drægtigheden for folkerummet forude. Af målingsbeviset udstedt af Nykøbing Mors toldkammer 23. september 1920 fremgår det, at fartøjet har fået indlagt hjælpemotor og folkerummet er forandret. Lanternerummet og sejlkøje fratrækkes nu ikke mere. Motoren er leveret af fabrikken Densil i Aalborg. Den har en enkelt opretstående cylinder, totakts, 10 hk, tobladet omstyrbar skrue og fødes med solarolie. Brt er uforandret 19,62 tons. Kahytten er ligeledes uforandret, men folkerummet, hvori der er foretaget visse ændringer, er nu sat til 1,35 tons. Motorrummet, der nu også tages med, måler 1,94 tons. Nrt bliver således, når de fradragsberettigede rum trækkes fra, 11,97 tons. Ruth sælges i december 1923 til skibsfører Lars Christian Sørensen Dyhr, Nykøbing Mors. Her er Ruth i afhændelsespapirerne betegnet som en jagt med hjælpeskrue. I vinteren 1926-27 bygger Lars Dyhr selv et styrehus på skibet. I en attest fra 1929 fra Nykøbing toldsted på Mors betegnes Ruth som dæksmotorbåd. Det attesteres at fartøjets nrt er 11,97 tons, og at det er indhugget i dæksbjælken i storlugens agterkant. Endvidere at fartsområdet er fjordfart på Limfjorden. I 1932 øges maskinkraften til 25 hk, vistnok en Grenå-motor type 22DR. Hvornår Ruth har fået sin nuværende store storluge kan ikke siges med bestemthed, kun at det er sket efter det sidst kendte målingsbevis fra 1920. På senere amatørfotografier, dvs. efter anden verdenskrig, ses Ruth med en kullet pælemast og klyverbommen skåret af ret foran stævnen. Der er ingen gaffel på storsejlet. Storsejlet er blot en stor trekantet dug, der mere tjener som kombineret støtte- og hjælpesejl.

Det ses af denne gennemgang af sluppen Ruth's bygnings-historie, at skibets udvikling er nogenlunde klarlagt - kun med få enkelte mørke pletter. Der er en klar markering omkring ombygningen i 1898, hvor oplysninger fra før ombygningen - især fra før den kommer på danske hænder - er sporadiske, medens de omkring og efter ombygningen er næsten fuldstændige. Endvidere fremgår det at Ruth efter ombygningen kun har gennemgået få væsentlige ændringer. Den har siden 1898 kun fået en større storluge, og forlukafet er bygget om. Motorruffet og styrehuset er blot "tilbygninger" på de eksisterende dækshuse. Halvruffet på halvdækket og skipperens kahyt herunder er så godt som uforandret, ligesom det må formodes at forlugen, nedgangskappen til forlukafet og ankerspillet har stået uændret siden ombygningen på Boas Værft i Rudkøbing.

Skudehandelen og Danrnarksslupperne.
Sluppen Ruth er antagelig bygget til skudehandelen eller Danmarksfarten, som den kaldes i Norge, mellem Nørrejylland og Sørlandet i Norge. Skudehandelen var i sin traditionelle form et simpelt vareudbytte mellem to geografiske områder, hvor det norske Sørland bragte sit overskud af tømmer ned til det træ-fattige Thy og Vendsyssel. Med sig tilbage bragte man denne landsdels overskud af landbrugsprodukter. Udskibningen foregik hovedsagelig over stranden i Klitmøller, Vigsø og lignende steder og gik til byerne Mandal, Kristiansand og Arendal i Sydnorge, men også til Bergen. Fra de ældste tider blev denne handel besørget af sandskuderne, små åbne klinkbyggede fartøjer, der havde deres navn efter den særegne landingsform på den åbne strand. Denne udskibningsform har selvsagt forvoldt skudehandelen store problemer. Det kunne undertiden hænde, at man, for at frelse skuden og sit eget liv, måtte kaste lasten i havet, eller hvis det under udskibningen pludselig trak op til storm måtte stå til havs med halv last ja, måske helt uden last. Fra Norge var det først og fremmest træ sandskuderne havde med, men også stangjern, jernkakkelovne, jernplader, gryder m.m. Med sig tilbage havde de hovedsagelig kornprodukter såsom byg og havre, men hertil også en del kødprodukter: saltet eller tørret oksekød, flæsk samt smør, ost og æg.

Omkring begyndelsen af attenhundredtallet afløses sandskuderne af større og bredere fartøjer, der bl.a. har fået fast dæk. Henimod midten af århundredet har denne type fundet sin endelige form og kendes overalt som Danmarksslupper. En af foregangsmændene for denne forbedring var Hans Adler Olsen, Svinør. Han var selv skipper og havde eget værft til bygning af disse små skuder. Traditionen tilskriver ham æren for at have konstrueret de såkaldte Danmarksslupper, der i Norge også går under navnet Svinørslupper. Hans Adler Olsen alene ejede eller var parthaver i 15-20 fartøjer. Almindeligvis ejedes skibene af selvejerskippere.

Danmarksslupperne var små, brede og fyldige fartøjer beregnet til store dækslaster. De var klinkbyggede af tynde egebord, der skulle give dem den nødvendige elasticitet, når de blev sat på land på den barske nordjyske kyst, eller skulle sættes ud igen. Mange af disse fartøjer solgtes til Danmark, og fra dansk side var der en livlig handel på Norge med norskbyggede fartøjer. Denne forbedrede fartøjstype kunne laste op til 200 tølfter målsbord 1½ x 7½ og 8", 12 fod lange. Slupperne var sjældent målt til mere end 4½ commerslæster: De slap således fra lodspligten. De små Danmarksslupper havde ét dæk og halvdæk. Lugerne var forholdsvis små. Storlugen har været ca. 2½ x 6 fod og forlugen ca. 2 x 2 fod. Kahytten var under halvdækket agter. I)er har ikke været noget egentligt halvruf over kahytten, kun en stor kappe med en dobbelt låge på forkanten. Der har ikke været noget særskilt rum forude for mandskabet. Helt forude på dækket stod ankerspillet. I begge sider var det på lønningen kranbjælker for skibets to ankre. Slupperne har været styret med rorpind. Rorstammen har været ført op gennem hækken i en næsten vandret gennemføring, dvs. rorstammen har været trukket ind, så den var centreret i omdrejningspunktet på rorløkkerne. På agterkanten af storlugen har nathuset under sejladsen haft sin plads. Skibets eneste mast er todelt dvs. med løs topstang. Undermasten støttes efter siden af 3 spænd vanter, samt af forstaget. Masten kan yderligere støttes af et bakstag i begge sider. Topstangen støttes af to barduner gående over en tværsaling ved godset. Klyverbommen er lagt ud på styrbords side af stævnen og støttes af et vaterstag. Slupperne kunne føre gaffelsejl, stagfolk, 2-3 klyvere af forskellig størrelse samt gaffeltopsejl med en lille kort rå. De kunne desuden føre en jager sat flyvende mellem klyvernokken og toppen af stangen. Skroget har været tjæret eller sortmalet på skanseklædningen og på det øverste bord, dollbordet, med en hvid stribe ved underkanten af skanseklædningen. Spejlet har været sort med hvide påmalede ornamenter. Resten af skroget har været blankskrabet eller også hvidmalet. Masterne har været skrabede og olierede med et hvidt gods og hvid kultop. Prisen på en Danmarksslup på de Ca. 4½ commerslæster og uden rig har dengang været ca. 650 sp. daler (I sp. daler er ca. 4 kr.). Heri var medregnet alt smedearbejdet, der blev anslået at koste 80-90 sp. daler.

Henimod periodens slutning bygges slupperne gennemgående større. Som eksempel kan nævnes en slup bygget i 1875 på Eeg i Søgne. Den var 45 fod lang og 18½ fod bred. Den stak 7 fod og 4 tommer. Den kostede med sejl og rig fuldfærdig 1800 sp. daler. (Denne slup blev senere forlænget og klædt om fra klink til kravel. Den blev forsynet med to master, og så sent som i 1936 sejlede den under navnet Cicero endnu i kystfart ved Norge.)

Denne udvikling hænger sammen med, at Limfjorden bliver farbar ved gennembruddet af Aggertangen og indvielsen af Frederik den Vll's kanal ved Løgstør grunde. Det kom også til at betyde, at besejlingen forrykkedes fra den nordjyske kyst til byerne Thisted, Nykøbing Mors og Aalborg i Limfjorden, og at fartøjerne vokser i størrelse og tonnage. Thy's sidste aktive skude var Dorthea Elise, som forliste i 1891, netop som den var kommet til Vigsø med en ladning træ fra Norge.

Restaureringens mål
Ved fastsættelsen af retningslinierne for restaureringen af sluppen Ruth gjorde Nationalmuseet sig mange overvejelser for at komme frem til en konkret målsætning. Det ville ikke være muligt eller rimeligt at føre sluppen tilbage til byggeåret 1854, dels fordi man ikke kunne genskabe den oprindelige klinkbygning, dels fordi man ikke har tilstrækkeligt kendskab til det oprindelige dæksarrangement. Det vil derimod være forsvarligt at bringe sluppen tilbage til det udseende, som den havde straks efter ombygningen på Boas Værft i Rudkøbing. Dæksarrangementet kan uden besvær rekonstrueres, idet halvdækket med halvruffet, forlugen, nedgangskappen og ankerspillet er uændret siden ombygningen. Dimensionerne på storlugen fås af målingsbeviset fra 1898 og af spor i skibet. Kahytten under halvdækket havde ved opmålingen den oprindelige aptering. Indretningen i forlukafet er derimod ændret efter ombygningen, men den oprindelige apetering vil kunne rekonstrueres ud fra målingsbeviset. Rigningen vil der også være gode muligheder for at genskabe, og her vil fotografiet af Ruth med slupriggen og styrehuset være af stor betydning. Viser det sig at denne rekonstruktion er sammenfaldende med sejlridset fra Bugges bog, vil det også være muligt at få den rigtige længde på topstagen, og man vil samtidig kunne få størrelserne på sejlene. Rigningsdetaljerne kan hentes direkte fra skipperbilledet af Ruth.

Det er Nationalmuseets tanke, at sluppen Ruth i fremtiden skal ligge som et museumsskib på samme måde som Nationalmuseets galease Anna Møller. Det er meningen at sluppen skal restaureres over såvel som under dæk. Der skal i fremtiden ikke være motor. Skipperens kahyt såvel som forlukafet skal føres tilbage til det udseende, det havde efter ombygningen. Endvidere er det tanken at anvende traditionelle materialer ved restaureringen, såvel som ved vedligeholdelsen, såsom de rigtige træsorter, oliemaling, hampetovværk, bomulds- eller hampedug og de dermed forbundne traditionelle arbejdsprocesser. Man vil således ikke alene bevare et fartøj - en genstand - men også en viden om de mange handværkstraditioner, der knytter sig hertil, og sammen med selve skibet dannede en brik i det samlede kulturmønster.

Tilbage til Ruth-siden
Sidst opdateret / tilpasset den 3. oktoberaugust 2012 - Torben Dyhr Krog - webmaster - (e-post)